Igår blev vi introduceret til Split Seams Chukka modellen, en version af Chukkaen vi endnu ikke har set. Idag er det derimod noget vi er helt vant til, det er nemlig den ikoniske Era der står for skud. Blandt de sidste mange modeller Vans’ har vist frem fra California linjen, har alle set yderst lovende ud, og Era 48′eren ser heller ej ud til at skuffe. Den kommer med ruskind på overdelen, samt læder snørrere og hælpanel. Til at ledsage den obligatoriske vulkaniserede hvide midtersål, er en blank, blå ydersål, med Vans’ logo i midten. Tag et nærmere kig på de to farevalg, nedenfor.










